23948sdkhjf

Tre nye bestyrelsesmedlemmer hos BoConcept

Aktionærerne har valgt afløserne for de tre bestyrelsesmedlemmer, der forlod BoConcept i sidste måned.
Det forløb helt som ventet, da BoConcept Holding A/S fredag havde indkaldt til ekstraordinær generalforsamling. På dagsordenen var valg af tre nye bestyrelsesmedlemmer.

De tre pladser har været ledige siden den 10. oktober, hvor Ebbe Pelle Jacobsen, Rolf Eriksen og Morten Windfeldt Jensen udtrådte af bestyrelsen på grund af uenighed om møbelvirksomhedens strategi.

BoConcept Holding havde foreslået Peter Thorsen (adm. direktør Kirk & Thorsen A/S), Henrik Burkal (adm. direktør Rema 1000 A/S) samt Preben Bager (tidligere CEO Nobia Stockholm), og de blev alle valgt ind.

Efter den ekstraordinære generalforsamling blev der afholdt konstituerende bestyrelsesmøde hvor Viggo Mølholm blev genvalgt som formand, og Peter Thorsen blev valgt som næstformand for bestyrelsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078